Holistisk behandling med dig i centrum. Her er tid og plads til at mærke efter og være dig selv.

Sommerafspænding i gården, 1 time

Hold smidigheden vedlige i ferien med sommerafspænding.

I håb om at vejret arter sig, laver jeg igen afspændings- og traumeforløsningshold i klinikkens grønne gård hen over sommeren.
En times traumeinformeret undervisning består af ca. 40 minutters kontrollerede strækøvelser efterfulgt af ca. 20 minutters traumeforløsende øvelse.
Alle krops- og neurotyper er velkomne.

Holdene ligger mandag formiddag kl. 10, når jeg ikke er i Nice, og man tilmelder sig bare de dage, man kan og har lyst.
Hvis der er ønske fra flere om f.eks. onsdagshold eller fredagshold, er jeg til at snakke med.
Hvis det regner, eller hvis der er mindre end 2 tilmeldte, aflyser jeg.

Du kan tilmelde dig sommerafspænding disse datoer:
3/6, 10/6, 1/7, 15/7, 22/7, 29/7, 5/8, 12/8, 26/8, 2/9, 9/9.

Det koster 100,- kr. pr. gang at deltage, men det bliver også muligt at købe et klippekort til 10 timer med rabat.
Klippekortene er gyldige i 3 år, så hvis du ikke når at bruge alle klippene, kan du fortsætte næste år.
Er du nysgerrig, kan du få en prøvetime til 50,- kr.

Der er indgang til gården gennem porten med den grønne sommerfugl ved Kastrupvej 82.
Porten er normalt aflåst, men vi mødes udenfor kl. 9.55, hvor jeg åbner.
Er man forsinket, kan man sende en sms til mig (26748667), så lader jeg porten stå åben, og sidst ankommende deltager lukker efter sig.

Husk yogamåtte, drikkedunk og tæppe.

Tilmeld dig sommerafspænding på Det Grønne Livs onlinebooq: https://dgl.onlinebooq.dk eller ved at sende mig en e-mail.
Afbudsregel: Du kan gratis melde afbud, enten pr. e-mail, sms eller ved at slette dig fra holdet på onlinebooq, op til 3 timer før holdstart. Ved udeblivelse eller for sent afbud, betaler du for deltagelse.
 

0 anmeldelser

Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Pris ved 1stk 100,00 DKK

Antal
Køb